M&M Vinter Show.
Marts 2012
Til dette års M & M Vintershow havde vi 4 ponyer med i forskellige aldre. To 1 års en lille selvstændig dame (Stjernens Coco-Carina) og en ualmindelig glad lille herre (Stjernens Piano). Heldigvis formåede Piano at fremvise alle sine mærkelige spring og hop uden for banen og opførte sig pænt i ringen, faktisk så pænt at han blev bedste 1 års hingstplag med 43 point
Bedste 1 års hingst. Karakter 9 -8 -9 - 9 - 8 = 43 point
Beskrivelse:Særdeles god type med god udstråling. God overlinie og bagpart. Gode føre lemmer, gode runde hove.Jordvindende skridt o g trav med god fremdrift.
Vi takker Ida og Frank fra Stutteri Hjortholm for den meget flotte ærepræmie.
Coco Carina opførte sig faktisk pænt, dog var hun noget chokeret over dommeren lange gevanter!
Stjernens Coco-Carina
Foto: Joan Andersen
Hun overvant skrækken, blev mønstret fint af Tina og opnåede en flot 2. plads med 40 point.
Stjernens Coco-Carina
Foto: Joan Andersen
Stjernens Coco-Carina
Foto: Joan Andersen
Nr. 2/4 Karakter 8 -8 -8 - 8 - 8 = 40 point
Beskrivelse:God type. God overlinie. Dejlig dyb krop. Tilstrækkelige knogler. Gangen lige, bevæger sig godt.
Da begge 1 års skulle i finalen var vi så heldige at Signe tilbød at vise Coco i finalen. Tusinde tak for hælpen Signe
Stjernens Piano og Stjernens Coco-Carina
Begge 1. årgang efter Ygor Liebas
Vi har nu fremvist 3 af de 4 føl vi fik efter Ygor Liebas i 2011 og vi er super tilfredse med deres resultater som er henholsvis 40, 43 og 41 point. Heraf to klasse vindere.
Ud over de Stjernens Piano og Stjernens Coco-Carina som vi havde med i dag, har vi fremvist deres ½ søster, Stjernens Bella Luna ved Store Hestedag.
I frokostpausen var der "surprice party" for Søren, som denne dag havde rund fødselsdag.
Søren, et Kæmpe tillykke herfra!
Efter Partyet kom turen til Tooske, hun var i "vel god kondition" Men klarede sig overraskende godt, stod som nummer 2 med 43 point og følgende point 9-9-8-9-8
Foto: Joan Andersen
Tooske fik en meget dejlige ærespræmie fra Stutteri Eskedal, som vi hermed takker for.
Bedste goldhoppe til M & M show 2012 med 43 point
Stort tillykke til ejer Jette og Søren Stutteri Annagård
Oprangering af goldhopperne, Stjernens
Primadonna på fløjen
efterfulgt af Tooske V.D.Huurling begge med 43 point
4 dejlige piger........
Foto: Joan Andersen
Den sidste pony vi havde med var Zilver, faktisk var han taget med da vi skønnede at han ikke krævede den samme trænings indsats som de 1 års, der tog vi fejl.... Zilver valgte totalt at ignorere Tina, under fremvisningen, han valgte hverken at ville stå stille eller vise sine gangarter, lidt ærgeligt da han ellers kan begge dele. Nå men han opnåede da flotte karakter, fik i alt 41 point fordelt således: 9 -8-8-8-8 og i hans beskrivelse stod blandt andet "Overdådig hårvækst, herligt shetland præg, små øre" Ja det virkede også som om hans øre varfor små til at han kunne høre, eller de var måske fyldt op med hans "overdådige hårpragt"..... Godt han er så sød herhjemme!
Dagens bedste shetlænder!
Kæmpe tillykke