Føl og Plageskue 2020
Avlsforeningen havde arrangeret føl og plageskue. Et arrangement der var yders veltilrettelagt og blev afviklet på bedste vis, velorganiseret og med godt dommer arbejde af Bent Christensen og Allan Vihrs og Line Bjørnshøj som veltalende dommersekretær. Et sekretariat der bare virkede. Så tak for det :-)
Vi havde 4 ponyer med som til vores store glæde alle endte i finalen, og derfor alle modtog en flot finale roset skænket af Heidi Birck, Brian og Pernille Kjeldsholm, Tusinde tak :-)
3 af vores ponyer blev klassevindere med 2x42 og 43 point og den 4. stod som nr. 2 også med 42 point, i et stort og meget flot hold af 2 års hopper, hun blev kun slået af den helt vidunderlige hoppe Stjernens Paris, der senere blev BIS.
I finalen hvor der var 14 ponyer der havde kvalificeret sig kunne vi glæde os over at de 5 af dem var opdrættet hos os, vores egne ponyer ponyer Stjernens Feinschmecker , Stjernens Hopeful Lady og Stjernens Havannasluttede som henholdsvis BIS 2, BIS 3 og BIS 6. Finalen blev vundet af Stjernens Paris. Kæmpe tillykke til Brian og Pernille Kjeldsholm.
I showklasse finale stod vores lille mini hoppe Stjernens Mini Britney som BIS 3, hun havde kvalificeret sig ved at blive klasse vinder for de 3 års hopper og blev afslutningsvis Bedste mini, hvilket hun modtog en vældig flot ærespræmie fra Heidi Birck. Mange tak for den smukke grime :-)
Vi vil gerne takke for et fantastisk godt arrangement, dejligt og meget hyggeligt gensyn med alle pony udstillerne. Et stort tillykke til alle med flotte resultater.
Bent Christensen, Allan Vihrs og Line Bjørnshøj i arbejde
Stjernens Feinschmecker
Klassevinder 1/3 med 43 point. BIS 2/14
Beskrivelse: Særdeles god type, god udstråling, kønt hoved. Særdeles gode rammer og bagpart. Gode lemmer med gode hove. Særdeles god og lige skridt. God og jordvindende trav
Tusinde tak for den flotte finale roset til Heidi Birck, Brian og Pernille Kjeldsholm Hansen samt for den flotte roset han fik som reserve BIS
Og tusinde tak LOANNIS HESTERI for den meget flotte ærespræmie
Stort tak til Vihrsgården for det flotte dækken
Sidst men ikke mindst en stor tak til Annegård shetlandsponyer for den flotte pokal
Stjernens Havanna
Far: Stjernens Gambler
Mor Stjernens High-Present
Hun blev klassevinder 1/4 med 42 point. Blev senere BIS 6/14
Beskrivelse Feminin hoppe af særdeles god type. Kønt hoved på en velansat hals. Særdeles gode og harmoniske rammer. Gode lemmer. .God i skridt men lidt snæver for. Let og fin trav.
Karakter: 9-9-8-8-8= 42 point
Tusinde tak for den flotte finale roset til Heidi Birck, Brian og Pernille
Og tusinde tak til Brian og Pernille for den flotte ærespræmie
Stjernens Hopeful Lady
Hun stod nr. 2/8 med 42 point. Karakter: 9-8-8-8-9=42 Blev senere BIS 3/14
Beskrivelse: Særdeles god type med god udstråling. God bygning, god bagpart. Passende føre lemmer med godt hovskæg. God bevægelse i skridt dog lidt snæver bag. Særdeles god og energisk trav med god hase aktion.
Tusinde tak for flot finale roset til Heidi Birck, Brian og Pernille
Et kæmpe tak til Joan Andersen for den fantastisk flotte ærespræmier
I showklassen deltog vi med:
Stjernens Mini Britney
Hun blev klassevinder i Showklassen for 3 års hopper nr. 1/2 med 23 dyrskue point. Blev senere BIS 3/8 og udnævnt til Bedste Mini.
Beskrivelse: Særdeles god type med udtryksfuldt hoved og særdeles fin hårpragt. God hals. Gode harmoniske rammer. Passende føre lemmer.. God og energisk skridt. Lidt snæver for. God og energisk trav.
Tusinde tak til Else Enemark for den meget smukke ærespræmie Og tusinde tak til Heidi Birck for den flotte ærespræmier som bedste mini
Og igen tak til Heidi, Brian og Pernille for den utrolig flotte og kæmpe store roset til bedste mini
Ud over at være en fin udstillingspony er hun også en meget social og kælen pony.
Stjernens Mini Britney
Stjernens Mini Britney
Best in shov til føl og plageskuet blev til vores meget store glæde den 2 års hoppe Stjernens Paris
Ejet af Brian og Pernille Kjeldsholm Hansen
Kæmpe stort tillykke
Det blev til et meget stort gavebord vi kunne glæde os over.
Tusinde tak til alle sponsorer
Tak for en dejlig og meget hyggelig dag