Store hestedag i Roskilde september 2014

Igen i år en fantastisk dag i strålende solskind. Vi havde følgende 3 ponyer med

Fanebo´s Fifi , Stjernens High Performance , Stjernens High flown

Den store udfordring i år var, at Tina er i Australien, så jeg skulle selv stå for træning, transport, fremvisning m.v. Det hele lykkes, først og fremmest på grund af en fantastisk hjælp fra Pernille og Brian samt LiseLotte og Kim Ørnbo. Disse 4 fantastiske mennesker stor klar på parkerings pladsen i Roskilde til at hjælpe med at fragte ponyer, og udstyr op på udstillings pladsen :-) Senere kom Bente og Carl , opdrættere til Fifi, også de hjalp med at få det hele til at fungere. Tusinde tak :-)

Selve dagen forløb fantastisk, vores medbragte ponyer opførte sig eksemplariske og selvom fremvisningen ikke var optimal så kom vi hjem med super flotte resultater vi kun kan være stolte af.


Dommere ring 1.Christina Vihrs og Jan Bjørnshøj. Dommer sek. Anna Rasmussen

Første pony i ringen var High Performance, han opførste sig flot men måtte se sig slået af det skønne hingstføl fra Gedsagergård men vi kunne glæde os over flotte 42 point :-) Senere i den endelig finale blev han nr. 7 og modtog i den forbindelse den skønneste ærespræie fra Stutteri Gedsagergård. Tusinde tak :-)


Stjernens High Performance

Beskrivelse: Storrammet hingstføl af særdeles god type. Velrejst (efter mor kom ud af ringen).Store veludfyldte og harmoniske rammer, muskuløst kryds. Velstilledet, passende føre lemmer. God og energisk skridt. Let og joedvindende trav, bruger sig selv godt.
Karakter 9-8--8-8-9 = 42 point


Stjernens High Performance


Stjernens High Performance


Stjernens High Performance


Stjernens High Performance


Stjernens High Performance


Brian og High Flown venter i mens High Performance er i ringen.

Næste pony i ringen var Fanebo´s Fifi . Også hun opførte sig perfekt og opnåede at blive bedste 3 års hoppe med 23 point og gjorde sig dermed fortjent til den flotteste Roset ( Tak Stutteri Bækkeskov) samt ærspræmie fra både Stutteri Bækkeskov og Næstved Rideudstyr. Mange tak.


Fanebo´s Fifi
Her sammen med sine stolte opdrættere Bente og Carl Thomsen.


Fanebo´s Fifi

Beskrivelse: Stor betydelig hoppe af sørdeles god type. dejligt ponyhoved. Velpro. hoppe med gode rammer. Ført fundament. God og lige bevægelse i skridt med godt rygsving. Særdeles god og aktiv trav med god aktion og indundergreb.
23 point.


Fanebo´s Fifi

Vores sidste ponyer var HighFlown i et stort hoppe hold, meget længe holdt hun fløjen men da Hanna og jeg skulle "kæmpe om" fløj pladsen ved en ekstra trav-fremvisning måtte Flown og jeg se os slået af den yngre generation :-) Stort tillykke til Hanna. Således endte High Flown på en anden plads men med maksimum point nemlig 24 ! Flot flot af vores gamle pige.

Beskrivelse: Shetlandshoppe af særdeles god type med stærkt racepræg. Kønt udtryksfyldt hoved. Store, harmoniske veludfyldte rammer. Velstillet, godt fundament. God og taktfast skridt. God energi. Bruger sig selv godt. Let og fremadgribende trav. Selv på 2 km afstand ser man at her står en shetlandspony hoppe med stort avlspotentiale.


Stjernens High flown


Stjernens High flown


Vi kunne også glæde os over en meget flot fremvisning af team Holving´s Flora som er det første afkom der fremvises efter vores hingst Brownie v. Stal Polderzicht og ud af Stjernens Romance. Holving´s Flora blev bedste 2 års hoppe :-)

Vi takker for en dejlig dag og et godt arrangement samt stort tak for flotte ærespræmier som vi modtog fra:

Stutteri Bækkeskov

Næstved rideudstyr

Stutteri Gedsagergård

Se Store Hestedag 2013

Se Store Hestedag 2012

Se Store Hestedag 2011

Se Store Hestedag 2010

Se Store Hestedag 2008

Se Store Hestedag 2007

Se Store Hestedag 2006

Se Store hestedag 2005