Store hestedag i Roskilde 7. september 2019
En fantastisk dag :-) Igen i år havde Joan Andersen og Lene Skov sørget for de perfekte rammer og skabt et veltilrettelagt show. Tak for det :-)
Vejret viste sig også fra sin bedste side, så vi kunne nyde dagen med vores ponyer og dejlige shetlandspony venner:-)
Dommerne på dagen var Christina Stounberg Vihrs og Jane Lund. Dommer sekretær var Camilla Stounberg Vihrs. De lavede et flot arbejde med rigtig gode beskrivelser. Også da Tina under en fremvisning blev stukket af en hveps, hjalp dommerne med at eliminerer hvepsen, så fremvisningen kunne fortsætte :-)
Vi er meget glade og tilfredse med vores resultater, top scorer hos os var Stjernens Mini-Britney der fik 42 point og sted som 2ér i holdet. Hun blev senere BIS 3 og modtog i den forbindelse en meget flot ærespræmie fra Brian og Pernille Stutteri Faurhøjgaard. Tusinde tak :-)
Stjernens Fleur blev klassevinder i et hold på 9 1 års hopper, hun fik 39 point.
Vores lille hingstføl Stjernens Gameboy fik flotte 40 point for sin placering som nr. 2. Han blev senere BIS 5 og modtog en flot ærespræmie fra Lene Skov Tusinde tak :-)
Desværre måtte jeg hjem midt på dagen og fodre vores små hvalpe, så jeg fik ingen foto af vores 2 års hingst Stjernens Poker Face, også han stod som nr. 2 og fik 38 point.
Jeg valgte at tage vores "gamle" mops hvalp med "Balou" Han havde en fest og var ikke spor trykket af de mange mennesker og ponyer.
2 års hoppe:
Nr. 2/6. Karakter 9-9-8-8-8-= 42 point. BIS 3
Beskrivelse: Feminin hoppe af særdeles god type. Feminint og vågent udtryk. God behåring. Særdeles velbyget. God forening mellem hoved og hals. Særdeles god overlinie. Passende ført fundament med lidt smalle baghove. God og aktiv skridt, dog lidt smal fortil. Jordvindende trav.
Lidt afpudsning af Britney.
1 års hoppe:
Bedste 1 års hoppe. Nr. 1/3. Karakter 8-8-7-8-8= 39 point
Beskrivelse: Feminin hoppe af god type. God hårvækst. Godt udtryk. Veludfyldte krobspartier med god harmoni. Tilfredsstillende lemmer med korte for koder. Så hove.. Godt indundergreb i skridt. God og aktiv trav men savner afskub.
Hingstføl:
Stjernens Gameboy
Far: Stjernens Gambler
Nr. 2/6. Karakter 9-8-8-8-7= 40 point. BIS 5
Beskrivelse: Charmerende hingstføl af særdeles god type- Kønt hoved. God forening mellem hoved og hals. God stærk overlinie. God dybde og bredde. Passende ført fundament, dog lidt smalle hove.. God, lige og aktiv skridt. Let men lidt kort trav.. Velhåndteret føl.
2 års hingst:
Desværre har jeg ingen billeder af Poker face fra selve dagen, da jeg var hjemme og fodre hvalpe da han blev fremvist, men her et par foto taget da vi kom hjem.
Poker stod som nr. 2 i holdet og fik karakterene 8-8-8-7-7= 38 point med følgende beskrivelse:
Hingstplag af god type. Vågent udtryk. Savner kæbemarkering. God og muskuløs overlinie- Lavt ansat og kraftig hals. Stærk bagpart. Ført fundament med gode runde hove. Anspændt skridt, fransk højre for. Kort og anspændt i trav.
Følhoppe:
Beskrivelse: Hoppe af god type. Venligt øje. Kønt hoved. Harmoniske kropspartier. Passende føre lemmer-mere ledmarkering ønskes. Indfodet venstre for, God indundergreb i skridt, går dog på udvendig hovvæg bagtil. Jordvindende trav men mere haseaktion ønskes i trav.
Dejligt gensyn med flere ponyer vi solgt:
Stjernens Paris ejet af Brian og Pernille Stutteri Faurhøjgaard
Stjernens Finesse ejet af Rina Marie Mæhl
Stjernens Mini- Onina. Ejet af Dorte Harpsøe
Alt i alt en herlig dag hvor Tina som vanligt viste vores ponyer på bedste vis, godt hjulpet af Håkann. Tusinde tak for hjælpen.
Stort tillykke til alle jer andre udstillere som fik flotte resultater.
Tak til avlsforeningen for et godt arrangement og tak til alle jer dejlige mennesker, der gjorde denne dag så dejlig.