Året der gik 2009
I 2009 fik vi 23 dejlige føl, det første kom tidligt og blev dermed årets 1. begivenhed på hjemmefronten.
Denne lille fyr kommet til verden i fuldmånens skær d. 11/1 2009 . Lidt uden for sæson men mere end velkommen.
Heldigvis kunne min far og Ole tage sig af ham for jeg var nemlig i Holland til deres hingstekåring, i godt selskab med gode shetlands-venner.
Vi så mange dejlige hingste bla. den skønne 1. præmie hingst ejet af stutteri Liebas:
Som skrevet blev det til 23 føl og det sidste føl var faktisk en dejlig søn til Shadow. De kan alle ses på følsiden.
Årets første udstilling var som andre år, plageskue på Dorthealyst i April.
Her kunne vi specielt glæde os over Stjernens Pippin tilhørende Helle Schou fra stutteri Tartan blev vinder af hingsteparaden flot fremvist af Signe.
Se mere under Dorthealyst 2009
Kæmpe tilllykke Helle
Desværre har året også givet os store sorger i det vi har mistet LL. Lindegårds Oleroso
Oleroso og jeg da hun var 1 år
Oleroso var min første og højt elskede shetlandspony, hun blev 22 år og har givet os mange dejlige føl blandt andet Stjernens Overglow som blev mini champion sidste år og nu forhåbentlig vil føre Olerosos blodlinier videre her på stutteriet.
Den største glæde ved Oleroso var dog hendes altid kærlige, positive og glade væsen, en pony som altid vil være i mine tanker og som jeg kan takke for utrolig mange dejlige oplevelser og glæder.
Jeg vil hver dag savnet hendes hilsen på folden.
I Maj måned deltog vi i årets hingste kåring
Dyrskuet i Roskilde blev noget anderledes end de andre år, da jeg skulle afsted til Capri men pigerne deltog
I Begyndelsen af 2009 mødte jeg Bjarne som nu er flyttet ind og blevet en stor del af stutteriet, faktisk har han allerede selv 11 ponyer.
Mit liv har ændret sig en del, blandt andet betyder mit liv sammen med Bjarne at jeg kommer mere ud at rejse end jeg tidligere har haft lyst og mulighed for.
Vores første rejse sammen var til Capri i April. Senere på året har vi været i Usa og canada og endelig i efteråret til Hongkong.
Året 2009 var det år hvor mit første afkom blev student....
Hjemme igen, son ny klækket student med et snit på over 10.. Så flot min egen.
En herlig dag hvor Tina (og vi andre) strålede om kap med solen!
Ny mops på stutteriet!
De uimodståelige mopser har også vundet indpas på stutteriet og blev i 2009 beriget med en skøn sort tæve
Skønne Perle er i dag flyttet ind!
Tusinde tak til Birgit Seloy
Som tidligere år deltog vi i avlsforeningens hoppekåring og kunne glæde os over en dejlig dag med flere gode resultater
Peggy V. Olwen. Fløj hoppe på 5 års og ældre holdet i standard størrelse.
Kåret i 1. klasse med 42 point. samt standard rec. Champion
Som tidligere nævnt bød 2009 også på en rejse til USA og Canada. Billeder fra denne fantastiske tur kan ses her:
Redwood træernes størrelse gør at selv Bjarne virker temmelig lille!
Igen i år kunne vi glæde os over, en af os opdrættet hingst blev godkendt til avl i Sverige:
Nu godkendt avlshingst i Sverige. Karakter: 88888=40p.
Stjernens Mini-Baldur
Foto Kristina Ahlström
Som føl blev Baldur sammen med sin ½-bror Paschael solgt til Anneli og Magnus Hasselbo Stuteri Sverige.
Begge har fået de bedste betingelser i deres opvækst så det glæder mig utrolig meget at Annelig og Magnus nu har fået belønnet deres store indsats og nu er ejer af en godkent Mini palomino hingst.
Kæmpe Grattis til Hasselbo Stuteri
Til avlsforeningens materiale prøve. havde vi 3 hingste med.
Vores egne Ygor Liebas og Tartans Laddie, samt Warezz from broken colours (tilhørende Joan Schou, Stutteri Tartan) som Tina havde haft i træning.
Sidst nævnte blev vinder af materiale prøven 2009
Et kæmpe tillykke til Joan!!!
Warezz from broken colours
En glad ejer og mønstre.
Årets sidste rejse gik til HongKong, billeder fra turen kan ses her:
I efteråret ankom den dejlige lille hingst som vil berige vores stutteri de næste år. han er udlånt fra Shetlandstal Liebas.
De sidste måneder af året har været stille og rolige. Vi fejrede traditionen tro julen sammen med mine forældre.
Hele familien ønsker alle en god jul.
Bjarne stod for jule-anden.
og når enden er god er alting godt.......... happy new year!