Stutteri Stjernen
Grundlagt i 1987

Kontakt: Email: stutteri-stjernen@post.tele.dk eller tlf. 20812227

Et familie foretagende i 3 generationer, beliggende i Nordsjælland på Dyremosegård i Melby.

Stutteri blev grundlagt i 1987 af min mor og jeg. Se "sådan startede det i 1987 med de sorte ponyer"

I det daglige drives stutteriet af min far og jeg der bor på gården. Tina min datter hjælper når hun er hjemme og iøvrigt fremviser Tina alle vores ponyer til udstillinger.

Vi har en fælles interesse og glæde for shetlandsponyerne, hvor specielt temperament og kvalitet sættes højt. Ud over det har vi hver især forskellige speciel interesser hvorfor antallet af ponyer er stort da vi "brænder" for noget forskelligt i forhold til farver og størrelser.

Således kan man på stutteriet finde ponyer i både mini, medium og standard størrelse. Ligeledes kan man faktisk finde ponyer i alle farver da vi altid har været temmelig facineret af farver. Specielt min mor havde en passion for sortbrogede ponyer, hvorfor mor i 1987 satte som betingelse for at gå ind i stutteri at vi skulle finde nogle gode sortbrogde stamdyr. Avlsmålet blev at avle brogede ponyer i samme kvalitet som de ensfarvede. Dette mål nærmede vi os i 2002 hvor Stjernens Gambler blev overAll Champion med 46 point, hvilket gjorde ham til den hingst Danmark, der har opnået de højeste point ved en kåring. Målet blev endeligt indfriet i 2007 hvor vi opnåede at vinde konkurrencen om skuet bedste samling på tværs af alle raser.


Skuets bedste samling 2007

Min mor fastholdt sin interesse for avl og kørsel med sortbrogede ponyer, til sin død i 2013, men Tina fortsætter mormors avlsarbejde med de sortbrogede.


Stjernens Isabella
som Tina har overtaget efter mormor og med hvem Tina vil føre mormors avlsarbejde videre

Tina´s interesse spreder sig fra avl på kvalitets ponyer gerne med specielle farver, til seriøs kørsel. Hun stortrives med udstillinger og konkurrenser. Tina har siden hun var helt lille fremstillet vores ponyer og i dag er det hende der mønstrer alle vores ponyer og fremstiller hingstene til materiale prøve.

Tina og jeg har også Mopser. Se dem her

Min søn Michael har altid være glad for ponyerne men er ikke rigtig intereseret i avl.

I løbet af 2004 fik vi en interesse for en ny farvevariant "mushroom". En stor udfordring da denne farve er ret sjælden. Se mere her


Zilver v.d. Koerberg

Jeg selv er vældig glad for avl og har nok altid set den største udfordring i miniatureavlen samt er meget fasineret at farveavl. I det daglige finder jeg stor glæde ved at arbejde med hingste, hvilket jo også afspejles i vores store antal af hingste.

Hingste flok


Unghopper


Foto Joan Andersen