Sidste nyt 2013

Vi ønsker alle et godt nytår og gør samtidig opmærksom på at vi har fået nu mail adresse:

Vi ønsker alle en glædelig jul
   

Siden sidste opdatering har vi deltaget i M & M show, resultaterne herfra håber jeg at kunne sætte ind på hjemmesiden, samtidig med at jeg vil lave laver den traditionelle side om året der gik 2013. Jeg forventer at dette skal ske her i juleferien :-)

D. 13/11 2013. Flere pletskud fra Joan Andersen, de nye foto er sat ind på siden fra Hoppekåringen 2013


To seje og højst sansynligt meget kloge damer :-)

Foto Joan Andersen

Der er nye foto på siderne Matrialeprøve 2013 og Store Hestedag 2013
Da Joan Andersen (igen) har taget dejlige billeder og sendt mig en CDèr, Tusinde tak.


Stjernens Remy Martin
Foto Joan Andersen


Bommel V. Ens
Foto Joan Andersen

Så er vi begyndt at hente vores hoppeplage hjem fra sommergræs.

Takket være Jette og Jøren fra stutteri Annagaard, har vi igen i år haft mulighed for at have vores unghopper på en dejlig sommerfold på Falster. Langst væk, men med opsyn fra Jette, Joan og Lene har vi trygt kunne have vores unghopper der. Det er jeg dybt taknemmelig for, så hermed en kæmpe tak for jeres indsats!


Også en stor tak til Joan og Neil der har haft lille Karla i kærlig pleje, "fodret" mig med skønne foto fra folden og sidst men ikke mindst en pragtfuld frokost i forbindelse med afhentning af 1. læs ponyer.

TAK

D.12. Nov. 2013. Vi har fået den skønne meddelelse fra Sverige at Stjernens Mini-Baldur har været på udstilling og blev Minihingst Champion med 98888=40p! Ved samme udstilling blev hansdatter Minifölchampion med 41p. Fantastisk dejligt at denne lille herre gør det så godt i Sverige. Kæmpe tillykke tilAnnli og Magnus fra Hasselbo Stuteri der gør det så super flot!

Minihingst Champion:


Stjernens Mini-Baldur, ejet af Hasselbo Stuteri

D. 17.sept.2013. Jeg er nu indlagt til operation på Odense sygehus og dermed tvunget til at holde mig i ro! det betyder at jeg har fået lejlighed til at opdatere hjemmesiden med nogle skønne foto Joan Andersen har taget under et besøg hos os i sept. måned.


Stjernens Perle og Stjernens Fundus
Foto Joan Andersen sept. 2013

Årets sidste føl:

En super glad og stolt Jacline med sin lille datter :-)


Jackline


Stjernens Jamaica efter Stjernens Picasso
Jamaica´s første dag.

D.13/10 2013. Hjemme fra en dejlig materialeprøve hvor vi medbragte 4 af vores hingste samt Lena Kleimingers dejlige Shadow.

Alle bestod og er nu klar til kåring til foråret :-)


Bommen V. Ens

D. 11/10 2013. Så har jeg endelig fået lavet siden fra Store Hestedag.

Det var jo en fantastisk dag hvor vores mushroom hoppe Wonder blev bedste hoppe og hendes føl Wolverine blev bedste hingstføl

Se mere Her


Wonder v. Uilenbroek
med Stjernens Wolverine


Stjernens Wolverine. bedste hingstføl på StoreHestedag 2013. BIS 3

Yes!

Vi har fået positiv test på for silver-gen på Stjernens Harmonia!

Med hjælp af Anna Gamsgaard har vi nu fået testet Harmonia for sølvgen, grunden til at det er interesant er , at hvis hun er positiv vil vi kunne lave sølvtonede føl på hende blot ved at bruge en ren sort hinst!

Silver Result:
N/Z - One copy of the altered sequence detected. Black-based horses will be chocolate with flaxen or lightened mane and tail. Bay-based horses will have lightened black pigment on lower legs, mane and tail. No effect on chestnut color.

D.17/9 2013. Vi har været på Store Hestedag og opnåede fantastiske resultater, billeder og resultater kommer snarest men lige nu vil jeg oplyse at vores lille mushroom hingst føl Stjernens Wolverine har fået ny ejer:

I forbindelse med et vældig turbulent forår og sommer blandt andet på grund af min sygdom har Tina været en fantastisk hjælp på alle områder. Derfor tilbød jeg, som en lille tak, at hun gerne måtte vælge et af årets føl: Jeg troede at valget ville være en af vores dejlige hoppeføl, men Lille Wolverine havde taget Tina´s hjerte, så nu er han hendes :-)


Tina med sin lille stjerne.
I øvrigt blev han bedste hingstføl på Store Hestedag med flotte 43 point og BIS 3.


Tina med nogle af årets mushroom føl.
Til venste Stjernens Wolverine og til højre Stjernens Rapido som i øvrigt er solgt

Stjernens Mini-Afroditte

BIS på Bjärsjölagård 2013

Helt fantastisk!

Et kæmpe tillykke og et stort tak til Afrodittes ejer Anneli Archenholtz fra Hasselbo. Du har gjort det super flot med Afroditte!


Stjernens Mini-Afroditte

Far: Stjernens Heros

Mor: Stjernens Alberte

D. 11.08.2013. Tina og vores pony-piger er nu begyndt træningen af de ponyer vi har tilmeldt til Store Hestedag. Så hun har nok at se til men klarer det super godt. Se hvem vi skal have med her: Store Hestedag 2013

D. 30.07.2013. Så er der nye billeder af nogle af vores føl og unghingste. Se dem her: Føl 2013. Unghingste

I øvrigt har Perle besøg af den helt vidunderlige Brittyard's Toastmaster som ejes af Birgit Seloy:
Så vi håber på mops hvalpe om et par måneder!


En rigtig Master!!!!

D.25/7 2013. Så er billederne fra Hoppekåringen lagt ind på siden hoppekåring 2013, teksten håber jeg at få sat på snarest!

Neeltje T.D

OverAll Champion 2013 med 45 point og dermed Danmarks højst kårede hoppe i år

.
Team Stjernen
Vores dejlige "pony-piger", en uvurderlig hjælp både før og under kåringen.

Vi havde en fantastisk dag til avlsforeningens hoppekåring her i weekenden. Vores dejlige veteran hoppe, som det var lykkes at købe af Stutteri Liebas, blev kåret i 1. klasse med 45 point og senere OverAll Champion.

Billeder og beskrivelser fra dagen følger senere, lige nu har vi meget travlt med at tømme min far´s hus der er solgt, så derfor kun denne korte info.


Tina med Neeltje som hun fremviste på bedste vis

D. 18(7 2013. I går fik Wendy et skønt sortbroget hingstføl efter Stjernens Picasso. Nu mangler vi kun at få et føl, det er Jackline og hun er ikke oppe over så vi kan trygt tage til kåring i morgen. I dag bliver de alle vasket så vi er klar til afgang meget tidligt i morgen.

Wonder v. Uilenbroek snød os alle!

Her til morgen gik hun rundt med et dejligt mushroom hingstføl! Så sent som i sidste uge var vi faktisk i tvivl om hun vr drægtig men de sidste dage har vi kunne konstatere ændringer i yveret, dog havde vi ingen anelse om at det var så tæt på. Så selvom vi føler os snydt så er vi jo taknemmelige over at det kan gå så nemt og flot .

Nu mangler vi blot to folinger så er alle året føl født, hvor går det dog hurtigt!

Lige nu er vi ved at gøre klar til hoppekåringen på fredag med træning af både fremmede og egne hopper.

30.06.2013. Ciska V.H.Broek på 25 år, fik også et dejligt hoppeføl i denne weekend. Skønt med endnu en god og ukompliceret foling. Den lille dame er efter Ygor Liebas og er nok det sidste føl Ciska skal have.


Med sine 25 år er Ciska jo meget dygtig til at passe på sit føl.


Her er vi på vej ned til flokken med de andre ponyer.

Se foto af de nye føl på siden Føl 2013

28.06.2013. Stjerens Pearly har givet os det dejligste palomino hoppeføl efter Stjernens Mini-Paschael. Det blev så det sidste føl efter Paschal i år, idet Shambles Ray of Sunshine umiddelbart efter dyrskuet også fik et skønt hoppeføl efter ham.

24.06.2013. Vi har fået den dejlige melding fra Undine i Tyskland, at hendes egen Stjernens Terkel samt Tartans Laddie og Stjernens Mini-Whisky der er udlånt af os, nu alle tre er blevet kåret i Tyskland. Stort tillykke og tak herfra.

Beskrivelserne på vores dyrskue ponyer er nu skrevet ind: Dyrskue i Roskilde

Selvom vi stadig er til dyrskue er jeg så småt begyndt at opdatere siden fra Dyrskue i Roskilde den er dog stadig kun under opbygning!

Sjællands Præmie hingst 2013:


Bart v. Ruitersweide

D. 1/6 2013. Salgssiden er ved at blive opdateret og allerede nu er der et lille udpluk af de ponyer der er til salg. Der vil de kommende dage komme flere ponyer på salgssiden men skulle du være intereseret i en pony der ikke er på listen eller har du et specielt ønske, så kontakt mig endelig da specielle omstændigheder gør, at bestanden skal reduceres med mere end 50%, så rigtig mange ponyer kan købes til rette hjem.

Således har vi valgt at sige ja til at Magnus kunne købe vores dejlige Stjernens Mini Afroditte til Anneli fra Hasselbo.
Vi ved at Afroditte ikke kunne få et bedre hjem! Vi ønsker jer alt mulig held og lykke med hende.


Stjernens Mini Afroditte

D. 1/6 2013. En dejlig weekend hvor vi har fejret Michaels 20 års fødselsdag og haft besøg af Anneli og Magnus fra Hasselbo, det er jo altid rigtig hyggelig og samtidig fik vi taget foto af de nye føl, se føl 2013

Annli med Stjernens Contiki Stjernens Mini-Blessy med Magnus

D. 31/5 2013. Bedre sent end aldrig har vi fået lavet opdateringer fra hingstekåringen. En kåring vi sent vil glemme da 5 af vores 6 medbragte hingste kom i første klasse! Se mere på siden fra hingstekåringen

 
Bart v. Ruitersweide

Så er vi ved at lægge sidste hånd på træningen af de hingste, vi skal have med til avlsforeningens hingstekåring på lørdag d. 11/5 2013

I morgen bliver de vasket så de er klar til afgang på fredag.


Bergeruds Playboy med alternativ træning!

D. 6/5 2013. Så er vi begyndt at sluse ponyerne på græs, det er altid en fest!


Se foto: Indgræsning af "gamle" hingste og 1 års plage.

I aftes folede Stjernens High Present.

Hun var ifolet *Silbersee´s Luxus. Vi havde håbet på et silver farvet føl men det fik vi ikke.
Til gengæld kunne vi glæde os over en utrolig flot 1. gangs foling og efterfølgende den flotteste følpleje af et dejligt stort rødt hoppeføl. Se føl 2013.

D. 30/4 2013. I dag er det far´s fødselsdag!

Så vi kan fejre både far og de to fantastiske føl der kom i nat:

Det første mushroom brogede føl er nemlig født her på stutteri i nat.
Det er Olga der fik dette herlige føl, som tilhører Kirsten Rømer der har købt Olga V. Bötterland med føl i maven, kan næsten ikke vente med at overbrige Kirsten denne skønne nyhed!

Det andet føl er et skønt mini mushroomhoppeføl ud af Bella, det første føl vi har fået efter Balou v. Klein Engelland. Se føl 2013.

Skøn dag på Dorthealyst 2013!

Det var herligt igen at nyde en dag sammen med alle vores "pony-venner".

Samtidig havde vi den glæde at komme at komme hjem med bedste 1 års hoppeplag Fajén Liebas, bedste 1 års hingstplag Stjernens Walentin og bedste 2 års hingstplag Stjernens Pianosamt den bedst placerede shetlænder på dagen Fajén Liebas.


Fajén Liebas. 43 point.
Bedste 1 års hoppeplag samt bedst placerede shetlænder.

Paschal far for første gang!

På vej hjem fra Dorthealyst, fik vi besked om at Tartans Orabella var i foling.
Det blev et skønt palomino hingstføl efter Stjernens Mini-Paschael . Se føl 2013.


Stjernens Mini-Paschael

D. 24. april 2013. Så er Stjernens Mini-Whisky blevet far!

En meget glædelig overraskelse da vi havde ham mistænkt for at være mere eller mindre steril.... Se føl 2013

D. 24. april 2013. Vi kan nu glæde os over at to af vores dejlige ponyer har fået nyt hjem.

Lille Candy bliver i landet, hvorimod HighLight er solgt til export. I august rejser han til Sverige , hvor han skal virke som avlshingst, dette giver os mulighed for at anvende ham denne sommer og trække de sidste føl efter ham her i landet.


Candy Van De Westerbrink

Vi ville meget gerne have trukket nogle føl på denne lille mushroom hoppe, vores plan var at bedække hende med Balou men omstændighederne gør at vi skal reducere vores bestand kraftigt, og så er det jo glædeligt at denne lille hoppe forhåbentlig kan sprede glæde i et andet hjem.


Stjernens High Light

Skønne HighLight, det bliver meget vemodigt at sige farvel til denne skønne hingst som glæder os hver dag med sit super temperament og sin fantastiske udstråling.

D. 23. april 2013. Man siger jo at en ulykke sjældent kommer alene og det har vi måtte sande da vi i dag har mistet vores skønne hoppe Peggy V Olwen.Hun havde desværre udviklet fedtlever og på trods af intensiv behandling på hestehospitalet måtte Peggy give op. en skøn hoppe som vil være meget savnet.


Peggy v. Olwen

Det er med stor sorg jeg må skrive at min elskede mor er død.

Mor sov ind d. 8. april 2013

At mor var fantastisk og et meget betydnings fuldt menneske for mange andre end os blev meget tydeligt ved mors bisættelse d. 17. april 2013 , hvor 155 mennsker fyldte kirken, der lå badet i en strålende forårssol, og med så mange blomster at selv kirkens vindueskarme kunne smykkes af dem.

Det blev det smukkeste farvel til mor.

Mindeord

Sidste hyldest til mor


Vi, min kære far, mine dejlige børn, Bjarne og jeg takker alle jer der har støttet os i sorgen, deltaget i bisættelsen og for alle de smukke blomster.

31.marts 2013. I dag er Stjernens Mini-Bastian blevet solgt.

Vi er så glade for at også Bastian skal flytte til det skønneste Shettie hjem, hvor han skal bo sammen med bla. Stjernens Cloé, hos Dorte Holvig i Fredensborg. Dorte og jeg er enige om at Bastian bestemt bliver den skønneste lille mascot


Stjernens Mini-Bastian

Pinsesøndag D. 19/5 2013 åbner vi dørene, alle er velkommen! se mere:

Mønstringskursus og stutteribesøg på Stutteri Stjernen

Vi har tilmeldt de ponyer vi skal have med til Plageskue på Dorthelyst d. 27/4 2013. De kan ses på siden: Dorthealyst 2013

Også beslutningen om hvem vi skal have med på Dyrskue i Roskilde er ved at være klar.

Så oprandt dagen hvor lille Amulet skulle afsted til sit nye hjem i Tyskland hos Undine!


En meget vemodig dag men også meget dejligt da vi ved at Amulet ikke kunne få en bedre familie...

Vi ønsker Undine med familie alt muligt held og lykke med Amulet!


En lille lidt usikker dame!


Og en meget selvsikker herre, der også skulle med!

Faktisk rejser både Laddie og Whisky med til Tyskland, dog kun på en laaaang ferie!

Forud for læsningen af ponyerne havde vi haft et par dejlige dage sammen med Undine og hendes datter samt deres gode venner Sigrid og Julius Kroll fra stutteri Soestblick, der var med for at hente ponyerne

Mange af vores ponyer var også kommet op til stalden for at sige farvel!


Særlig Bernadette kommer nok til at savne Amulet!

Vi har nu været til M & M Show

En daglig dag men koldt og blæsende.

Vi kunne glæde os over 40 point til lille Balou v. Klein Engelland og hele 45 point til Stjernens Isabella, som hermed opnåede dagens højeste point.


Bækkeskovens Reya og Stjernens Isabella
Foto Joan Andersen

Se mere på siden M & M show marts 2013


Balou v. Klein Engelland

Vores dejlige 1. klasses mushroom brogede hoppe Olga v. Bötterland er nu solgt.

Til vores store glæde er hun købt af en af vores "gamle" kunde, der kan tilbyde Olga et dejligt liv, hvor hun både kan være avlshoppe og børne pony. Olga er drægtig ved Zilver og skal fole her hos os og ifoles igen inden hun drager hjem til sin heldige nye ejer Kirsten Rømer.


Vi ønsker Kirsten alt mulig held og lykke med Olga.

D. 3/2 2013.Vi er nu begyndt med træningen til M & M show som afholdes d. 2/3 2012.

Som tidligere nævnt kan Tina desværre ikke fremvise ponyerne da hun er i Mexico MEN hun kan jo hjælpe med træningen o:)

Balou v. Klein Engelland i træning


Balou v. Klein Engelland

Stjernens Wingman bliver trænet af Bjarne som også skal fremvise ham.


De "gamle" hingste ser på, måske savner de udstillings-tiden, måske nyder de roen??


Brownie V. Stal Polderzicht
er meget intereseret i træningen og vil gerne være med!


Bergeruds Playboy er bare glad fordi Tina er hjemme

Som nævnt under føl i vente 2013, har vi ingen forventninger til føl efter Stjernens Mini-Whisky da vi er i tvivl om kvaliteten på hans sæd!
men i skrivende stund må vi konstatere at, specielt Fallon og Bernadette, enten er drægtig eller uhyggelig tykke!

Fallon og Bernadette feb. 2013. Drægtige eller bare "godt i stand"???

En sørgelig nyhed fra Holland!

Stjernens Carlos er død, heldigvis uden langvarig sygdom idet han blev fundet død uden foregående sygdom eller tegn på utrivsel.

Han blev solgt til Wilfred Ten Dam, Holland.Shetlandstal Liebas som 2 års og blev efterfølgende første dansk opdrættet hingst der blev godkendt i Holland. Han opnåede at få 1. præmie og blev definitivt livskåret i Holland. Som Wilfried sagde da han ringede med denne sørgelige besked: Carlos gjorde det flot i avlen. En nem og skøn hingst som var elsket for sit dejlige sind.

Carlos blev 16 år og vi glæder os over at han havde et forholdsvis langt og rigtig godt liv hos Karin og Wilfried i Holland.


Stjernens Carlos i Holland

D. 19/1 2013. Lille Amulet er solgt til udlandet.... Det er med meget blandede følelse at vi nu har solgt Amulet, hun var jo helt klart en "beholder" men da Undine Welkner, som tidligere har købt ponyer hos os, henvendte sig med ønsket om at købe Amulet, valgte vi at sige ja. Dette da vi jo SKAL trappe ned og vi samtidig ved at Amulet hos Undine vil få et perfekt shetlandspony liv. Hun vil samtidig blive genforenent med Stjernens Mini-Isja som er fra samme årgang.

Stjernens Mini- Amulet Stjernens Mini-Isja

Hvornår lille Amulet skal rejse har vi endnu ikke aftalt.

D. 19/1 2013. Nu har vi også meldt til M & M show d. 2/3 2013. Desværre er Tina i Mexico på dette tidspunkt, så Bjarne og jeg må selv fremvise ponyerne..... Uha lidt af en gyser!!! og så vidt vi kan se, er der ingen "ole boy´s and girls´s" klasser. Nå vi må gøre vores bedste men har valgt kun at tage en et-års med samt ponyer der tidligere er udstillet og dermed skulle være "veltrænede"! Bortset fra Balou, han skal blot "lære at være i byen"

Valget er faldet på:

Stjernens Wingman
Født 2012
Stjernens Isabella
Født 2011
Stjernens Ivana
Født 2010
*Balou v. Klein Engelland
Født 2008

D. 12/1 2013. Så har vi lavet siden omkring de kommende føl. Se: "Føl i vente 2013"

Vores næste projekt er at lave en ny stor salgsside da sygdom desværre gør, at flere ponyer end forventet skal sælges. Dette betyder også at mange af vores skønne hingste enten skal sælges eller udlejes, Så er du intereseret i en eller flere af vores ponyer, så kontakt os endelig.

Vi har netop haft besøg af kredsdyrlæge for at besigtige lille Optimist.
I morgen dragen han nemlig ud i den store verden efter nu at have vænnet sig til livet uden "mor" i følbørnehaven


Stjernens Optimist

Vi er nu kommet godt ind i det nye år og tankerne er allerede begyndt at kredse omkring de ventede føl, de kommende bedækninger og ikke mindst en forhåbentlig spændende nye udstillingssæson.

Se året der gik 2012

Se også:

Året der gik 2013

Året der gik 2012

Året der gik 2011

Året der gik 2010

Året der gik 2009

Året der gik 2008

Året der gik 2007

Året der gik 2006

Året der gik 2005

Året der gik 2004

Sidste nyt 2012

Sidste nyt 2011

Sidste nyt 2010

Sidste nyt 2009

Sidste nyt 2008

Sidste nyt 2007